Velkommen som censor ved Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Kære censor

Hermed en række praktiske oplysninger vedrørende din censur ved Ingrid Jespersens Gymnasieskole.

Hvis du skal være censor til SRP-eksamen, finder du elevernes projekter i netprøver.dk.
Du vil modtage yderligere informationer om SRP-censur i en særskilt mail.

Hvis du skal være censor til anden eksamen, finder du undervisningsbeskrivelsen på Lectio:

https://www.lectio.dk/lectio/13/studieplan/uvb_list_off.aspx

På grund af den ændrede eksamensperiode og forlængede undervisningstid, vil undervisningsbeskrivelserne senest være tilgængelige den 1. juni.

Ingrid Jespersens Gymnasieskole ligger meget centralt ved Trianglen Østerbro, hvorfor vi anbefaler, at du benytter offentlig transport – parkering kan være både vanskelig og dyr. Fra Trianglen kører metro M3, samt busserne 1A og 14. S-togene kører fra Østerport eller Nordhavn ca. 1 km fra gymnasiet.

Når du ankommer til skolen bedes du gå til skolens lærerværelse, opgang A, 2.sal, hvor eksaminator venter med karakterlisten. Her byder vi på en let morgenmad, ligesom der senere vil være frokost.

På Ingrid Jespersens Gymnasieskole overholder vi alle gældende retningslinjer vedrørende Covid-19.
Der vil være sprit m.m. i alle lokaler. Hvis du ønsker at bære værnemidler under prøveafviklingen, er du naturligvis velkommen til det. Ifølge myndighedernes retningslinjer skal du møde med en negativ coronatest, som ikke er ældre end 72 timer. Hvis du ikke kan nå at få taget en test inden fremmødet, kan vi tilbyde at teste dig på skolen fra kl 7.00 – 7.30 (følg skiltningen).

Har du spørgsmål af praktisk karakter, er du meget velkommen til at kontakte vicerektor Lars Bernack på mail lb@ijg.dk eller direkte telefon 35 27 40 61.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Med venlig hilsen

Otto Strange Møller

rektor