Skip to main content

Vil du gå i gymnasiet på Ingrid?

Søg optagelse på Ingrid

Hvis du ønsker at gå i gymnasiet på Ingrid skal du senest den 1. marts søge via optagelse.dk.

Se mere her

Orienteringsaften

Tak for en overordentlig velbesøgt orienteringsaften. Hvis du ikke kunne være med, kan du se vores virtuelle orienteringsaften fra 2022.

Orienteringsaften
Søg optagelse på Ingrid

Alt det praktiske

Menu:

Værdigrundlag

Ingrid Jespersens Gymnasieskoles menneskesyn er funderet i den humanistiske dannelsestradition og i respekten og omsorgen for det enkelte individ. Skolen vægter at kunne tilbyde den enkelte elev de bedst mulige udviklingsmuligheder ud fra forudsætninger og evner.

Undervisningen og dagligdagen bygger på demokrati, tolerance og åndsfrihed og skolen lægger vægt på, at eleverne skoles i forståelse og udfoldelse af den demokratiske tankegang.

Skolen har som mål, at eleverne tilegner sig et tolerant menneskesyn præget af faglig indsigt, respekt for andres meninger og forståelse for at åndsfrihed er en absolut forudsætning for fri meningsdannelse.

Ved at fokusere på et højt fagligt niveau kombineret med udviklingen af kreative og musikalske aktiviteter ønsker skolen at stimulere elevens indlæring bedst muligt.

Skolens målsætning er gennem undervisningen og det sociale samvær at udvikle eleverne til selvstændige mennesker der evner at samarbejde i gensidig tillid og forståelse.

Skolens overordnede målsætning er at sikre, at eleverne udstyres med viden, almendannelse og færdigheder, der bedst muligt gør dem i stand til at navigere i et dynamisk samfund i stadig forandring.

Ingrid Jespersen, Julen 1914

“Skolen er nemlig ikke villaen her, ikke måden, hvorpå der undervises og ikke mig og mine meninger. Skolen, det er også Jer, det er os alle – det hele sammen. Har I rigtig tænkt på at I selv skaber skolen [...]"

Ingrid Jespersen